Få flere hestekræfter i hjernen
Noget af det vi altid har været optaget af i Awake, er udvikling af en ”balanceret leder”. Altså balancen mellem det maskuline og det feminine eller det hårde vs. det bløde, men faktisk også træning i at udvikle sin tænkning i de to hjernehalvdele.
Dette blog-indlæg handler om Iain McGilchrist, hans forskning og præcis hvad du som leder kan gøre for at udvikle din hjerne. Derudover hvordan dit team kan samarbejde mere optimalt ved integrering af nye perspektiver.
Følelser eller logik: Hvad er vigtigst?
Hvem er Ian McGilchrist?
Iain McGilchrist er en psykiater, neuroscience-forsker og forfatter til bogen "The Master and His Emissary: The Divided Brain and the Making of the Western World," som beskriver hovedforskellen mellem de to hjernehalvdele med hensyn til deres funktioner.
I "The Divided Brain" gør McGilchrist op med den almen kendte og overfladiske ide om de to hjernehalvdele som henholdsvis værende logiske eller kreative af natur. Han erstatter disse teorier med ideen om, at hjernehalvdelene istedet er opmærksomme på to vidt forskellige måder, hvor venstre er detaljeorienteret [Attention to detail] og højre er helhedsorienteret [perspektiv & kontekst]
McGilchrist skriver: “You could say, to sum up a vastly complex matter in a phrase, that the brain's left hemisphere is designed to help us ap-prehend – and thus manipulate – the world; the right hemisphere to com-prehend it – see it all for what it is."[
McGilchrist tager afstand fra den traditionelle diskurs om forskellen mellem venstre og højre hjernehalvdel fordi det hviler på overbevisninger om, hvad hjernen “gør”, ikke om hvordan eller hvorfor. Han ser det som en forsimplet illusion.
En af de grundlæggende forskelle i den menneskelige hjerne (og andre arters, såsom fugle), er ifølge McGilchrist, at den venstre hjernehalvdel har udviklet sig til at kunne skarpt fokusere sin opmærksomhed på detaljer. Den bryder tingene fra hinanden og har en tendens til at blive sort/hvid og "enten/eller" orienteret. Den venstre hjernehalvdel er “Massively overconfident”. Han siger “It does not want its certaincy shaken”. Samtidigt bliver den ofte over-optimistisk. Altså en form for naivitet vi troede lå i højre halvdel.
Den højre hjernehalvdel har på den anden side en bred og fleksibel opmærksomhed, der er åben for alle muligheder. Den ser tingene i bredere sammenhæng. Den højre hjernehalvdel har en bedre forståelse af sig selv og den venstre, end den venstre har af sig selv og den højre.
I venstre halvdel bor “Logos” som ofte bliver en lidt beskidt nedkogning af virkeligheden. Selvom det kan være en nødvendig disciplin at kunne dette i jura og medicin, til en vis grad, har vi også en helt anden repræsentation af virkeligheden i højre side. Det er det som grækerne kalder for “Mythos”. Altså kunst, musik, kærlighed og poesi. Oplevelser der langt fra altid kan reduceres til tre bulletpoints.
Styrer logik eller følelser din lederstil?
Ifølge McGilchrist har den højre hjernehalvdel og den venstre hjernehalvdel forskellige måder at behandle og behandle information på. Han argumenterer som sagt for, at den højre hjernehalvdel generelt er mere holistisk, integrerende og er forbundet med en bred kontekstuel forståelse. Det har en tendens til at fokusere på det store billede, følelser, rumlige forhold og den overordnede betydning af information.
På den anden side foreslår McGilchrist, at venstre hjernehalvdel er mere specialiseret i analytisk og sekventiel behandling. Det har en tendens til at nedbryde information i mindre dele, fokusere på detaljer og analysere dem på en lineær, trin-for-trin måde. Den venstre hjernehalvdel er ofte forbundet med sprogbehandling, logiske ræsonnementer og mere snævert fokuseret opmærksomhed.
Skab balance mellem de to hemisfærer
McGilchrist understreger vigtigheden af et afbalanceret samspil mellem de to hemisfærer for optimal kognitiv funktion og foreslår, at en ubalance, med en overvægt på venstre hjernehalvdel, kan føre til en reduktion i kreativitet, empati og en nuanceret forståelse af verden.
Begge tilgange er altså nødvendige og komplementære, men den venstre hjernehalvdel bør ikke dominere den højre. Den højre hjernehalvdel er som McGilchrist siger “A good servant but poor master”.
Ideen om lateraliserede funktioner rummer ikke den fulde kompleksitet af hjernefunktionen, da begge hemisfærer er stærkt forbundne og samarbejder i de fleste kognitive processer, men her er nogle eksempler på, hvordan en leder måske kommer til at bruge venstre hjernehalvdel for meget i sin daglige ledelse.
Lyt her til Iain tale om emnet med mindfulness eksperten Sam Harris https://open.spotify.com/episode/5Pk3GocfpGNKgJBTauENN9?si=96193e4b0f664b5c
Venstre halvdel [issues]
1. Jumping to conclusions & Quick and dirty decisions
- Med utålmodighed forsøger man at koge en evt. kompleks problemstilling ned det noget forsimplet for at komme hurtigt videre.
- Uden at kende alle detaljer, tager man en beslutning baseret på forudindtagethed, bias og egne erfaringer
- Oplevelsen af tid bliver “forlænget”. Man kan ikke ”være med” proces.
- Man antager at man er rationel og konstruktiv, men i virkeligheden er man uhensigtsmæssigt følelsesstyret.
-Man kan komme oversimplificerer og skaber sort/hvid scenarier [Mennesket reduceret til en “maskine”
2. Ingen helhedsforståelse
- Fokus på detaljerede analyser og datadrevne beslutninger uden at overveje bredere sammenhænge og helheden.
- Mistanke om, at løsninger skal være teknisk korrekte uden at tage højde for menneskelige aspekter eller [kulturel] kontekst.
- Man fokuserer for meget på specialiserede opgaver og glemme vigtigheden af en helhedsorienteret tilgang til organisationens mål og strategier.
-Man ignorerer samspillet mellem forskellige afdelinger inden for organisationen.
3. For meget struktur
- Fastholdelse af stive regler og procedurer uden at vurdere, om de er hensigtsmæssige eller fleksible nok til at imødekomme ændringer.
- Manglende evne til at tilpasse sig nye situationer og at være åben over for alternative tilgange.
4. Manglende følelsesmæssig intelligens
- Man ignorerer eller undervurderer betydningen af medarbejdernes følelsesmæssige velbefindende og relationer.
- Beslutningstagning, der udelukkende er baseret på logik og rationelle overvejelser uden at tage hensyn til medarbejdernes følelser, nuværende tilstand eller engagement.
5. Micromanagement og firkantet kritik
- Kritisk positionering og negativ feedback [manglende anerkendelse af indsatser.
- Fokus på frygt-scenarier italesat som sandheden.
- Overdreven kontrol og micro-management af opgaver uden at give medarbejderne mulighed for at udfolde deres kreativitet eller tage ansvar.
- Undladelse af at delegere opgaver og ansvar på grund af bekymringer om, at det ikke bliver udført præcist og på den ønskede måde.
6. Manglende åbenhed for nytænkning
- Man afviser idéer eller forslag, der ikke passer ind i ens verdensbillede, normale talemåder, et veldefineret rammeværk eller eksisterende forretningsmodel.
- Manglende villighed til at udfordre eksisterende metoder, fastlåst perspektiv, prøve noget nyt og eksperimentere med nye tilgange.
7. Kommunikation der ikke inspirerer
- Man har fokus på tørre præsentationer og u-passioneret kommunikation, der primært er orienteret om faktuelle oplysninger, uden storytelling eller følelsesmæssig engagement.
På samme måde kan vi også komme til at bruge højre hjernehalvdel, på bekostning af den venstre. Her er nogle eksempler på, hvordan dette kunne ske.
Højre halvdel [issues]
1. Mangel på struktur og planlægning
- En leder, der primært anvender den højre hjernehalvdel, kan være mindre tilbøjelig til at implementere struktur og detaljeret planlægning. Dette kan føre til uklarhed og manglende målfastsættelse og en rodet organisationsstruktur.
2. Overdreven fokus på følelser og relationer
- En leder, der er for orienteret mod den højre hjernehalvdel, kan vægte relationer og følelser over forretningsmæssige realiteter. Dette kan føre til beslutninger baseret på personlige forhold frem for nødvendige forretningsmæssige hensyn.
3. Manglende evne til at vurdere data
- Overdreven anvendelse af højre hjernehalvdel kan føre til, at en leder forsømmer at håndtere og analysere nødvendige data. Dette kan påvirke evnen til at træffe [vel]informerede beslutninger.
4. Mangel på gennemtænkt strategi
- Højre hjernehalvdel er ofte associeret med kreativitet og intuition, men en leder bør stadig være i stand til at tænke langsigtet og udvikle bæredygtige strategier. En overdreven fokus på kreativitet uden langsigtet planlægning kan være skadelig.
5. Visionær flugt
- I fantasien er alt muligt. Ved overdreven brug at højre hjernehalvdel kan vi flygte fra nuets begrænsninger og ansvar. Vi kan komme til at udtænke kreative planer selvom vi burde håndtere nærværende problemstillinger.
6. Undgåelse af konflikt
- En leder, der vælger at undgå konflikter og uenigheder for at bevare en positiv atmosfære i relationer [holde freden], kan være for fokuseret på at undgå ubehagelige følelser og konfrontationer, hvilket kan føre til dårligt arbejdsklima og ambivalente relationer.
At være opmærksom på disse tendenser der inddrager begge hjernehalvdele, kan hjælpe ledere med at udvikle sig og skabe en mere dynamisk og helhedsorienteret ledelsesstil.
Er vi på rette vej som samfund?
På vores træningsforløb https://www.awake-leadership.dk/om-tlp arbejder vi men at udvikle tænkning i begge hjernehalvdele. Selvom vores udgangspunkt i Awake er at det er komplekst og nuanceret at udvikle begge hjernehalvdele og lige vigtigt, deler vi også den bekymring som Ian McGilchrist taler om i sin bog og i i podcast episoden ”The divided mind” med Sam Harris. https://open.spotify.com/episode/5Pk3GocfpGNKgJBTauENN9?si=96193e4b0f664b5c
Kritik af tankegangen i moderne vestlige organisationer
Iain McGilchrists kritik af, hvordan den moderne verden betragter dominansen af den venstre hjernehalvdel, kan sammenfattes således:
Han hævder, at det moderne samfund har en tendens til at prioritere og overvurdere funktionerne forbundet med den venstre hjernehalvdel, såsom analytisk tænkning og logisk ræsonnement. Denne overvægt har ifølge McGilchrist ført til en formindskelse af værdsættelsen for de holistiske, integrerende funktioner forbundet med den højre hjernehalvdel. Han mener også at den venstre hjernehalvdel faktisk ikke altid er så objektiv og rationel som den selv kommer til at tro.
Start med “The basics”
På vores indledende træningsforløb https://www.awake-leadership.dk/modul-1 har vi som regel ekstra fokus på at træne deltagerne i at ikke konkludere for hurtigt i øvelser, hvor man skal analysere på nye problemstillinger. Det er en form for aflæring og tålmodighedsoptræning, der ofte virker rigtigt godt for de fleste.
Vi forsøger gennem modulerne at skabe et rum, hvor der er plads til tænkning i begge hjernehalvdele så af sige. Det synes vi skaber den bedste grobund for moderne ledelsesudvikling og inspiration til den kultur man ønsker at skabe tilbage hjemme i sin organisation.
Her er 6 tips til hvordan vi ser at du som leder i en skandinavisk organisation, kan inkorporere principperne fra Ian McGilchrists "The Master and His Emissary: The Divided Brain and the Making of the Western World for at udvikle en mere transformationel lederstil.
6 tips til balance i de to hemisfærer & oplev mere Transformational leadership i din dagligdag
1.Balancer fokus på analystisk mindset og helhedstænkning
-Anerkend vigtigheden af detaljer (venstre hjernehalvdel) såvel som overblik og sammenhæng (højre hjernehalvdel) i beslutningsprocesser.
2.Vær originaler: Bryd rammerne og gør det på jeres måde
-Skab et miljø hvor medarbejdere føler sig frie til at tænke uden for konventionelle rammer.
3.Lær at arbejde med din “Lytten” og at se konteksten
-Arbejd med din “lytten” dit nærvær og dit fokus
-Brug ikke kun din ”lytten” til empati, men også for at skabe nye perspektiver
-Vær bevidst om når du eller dine folk mister lytten eller er fastlåste i et “forkert” mindset
-Hav samtaler på ugentlig basis internt med folk du har en tillidsfuld relation til for at transformere begrænsende paradigmer i teamet
-Lær at handling bliver mere kraftfuld efter analytiske og undersøgende samtaler [Chris Argyris: Double loop learning]
4.Skab teamspirit
-Forstå vigtigheden af at involvere dine folk på et dybere følelsesmæssigt niveau for at skabe en stærkere teamdynamik og loyalitetsfølelse.
-Italesæt for medarbejderne hvordan deres bidrag passer ind i den større kontekst. Arbejde med tillidsforbedrende , relationsopbyggende og styrkende elementer som ”anerkendelse”.
-Bring integritet ind i samtaler, når “Ideal-kulturen” halter. Italesæt issues på autentisk og problemløsende måde.
5.Skift gear når situationen kalder på det
-Brug teorien om de to hjernehalvdele til at styrke din evne til at tilpasse dig forskellige situationer, så du kan skifte til det ”gear” som situationen kalder på.
6.Brug dit “Drive” men glem ikke et højere formål
-Arbejd med dit commitment og hvor du ”kommer fra”, så din retning og intention er synkroniseret.
Ovenstående er blot eksempler på hvordan du kan udvikle en mere transformationel lederstil, der kombinerer analytisk tænkning med kreativitet, empati og en helhedsorienteret tilgang. På TLP arbejder vi metodisk i begge retninger på flere forskellige måder https://www.awake-leadership.dk/om-tlp